I forgårs fik vi denne til en gang grillet kylling - det var godt!
Jeg fik lavet rigeligt, men resterne var fine efter en nat i køleskabet.
Det er der i:
En sjat Citron-olivenolie (Jeg bruger den fra Monini)
2 fed hvidløg
2 mellemstore friske tomater
1 håndfuld frisk basilikum
1 håndfuld frisk persille
salt og peber
Sådan gjorde jeg:
Kog speltkernerne som anvist på pakken, gerne lidt al-dente.
Mens de koger, skærer du tomaterne i tern og hakker krydderurterne fint.
Pres hvidløg ned i olien og rør tomater og krydderurter i. Vend de lune speltkerner i, og smag til med salt og peber. Vend det godt rundt, så varmen fra kernerne får trukket duft og smag rigtig frem i tomater og urter - det smager sådan næsten helt bruchetta-agtigt 😋
Note:
Citronolien kan erstattes af frisk citron og olivenolie.
Du kan selvfølgelig bruge andre krydderurter, det her var hvad jeg havde i drivhuset. Jeg skal helt sikkert også prøve med oregano og timian!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar